Viden om

Stress

Stress i tal

At stress er et alvorligt problem, viser tal fra Stressforeningen i Danmark:

5

Op mod hver fjerde sygemelding skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det svarer til 35.000 danskere, som hver dag er sygemeldte på grund af psykosociale faktorer

5

250 – 300.000 danskere lider alvorligt af stress

5

Stress koster samfundet 14 milliarder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. Det er 40 millioner kroner om dagen

5

Stress er skyld i en million fraværsdage årligt, 30.000 hospitalsindlæggelser, 3.000 førtidspensioner og 500.000 henvendelser i almen praksis hvert år

5

430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag. Det svarer cirka til 12 % af befolkningen

Stress

STRESS-ordet er kendt af de fleste, og vi bruger ofte ordet stress, når vi oplever, at vi har lidt for travlt i hverdagen og føler os presset af en given årsag. Jeg selv anvender betegnelsen stress både om den ”lille” stress vi kan opleve i hverdagen, som er naturlig og som bør være kortvarig, og også, om den mere alvorlige stress, der dækker over den længerevarende og langt mere alvorlige stresstilstand.

Når kroppen går i kamp-flugt beredskab, aktiveres stresshormoner og der opstår en stressreaktion. Stressreaktionstiden kan vare fra få sekunder til timer og vil være afhængig af stresspåvirkningen og stressreaktionens grad.

Stress er ikke en sygdom, men er en tilstand, kroppen kommer i på grund af belastning. Er din krop og psyke udsat for pres over en længere periode, bliver en lille naturlig stress til en uhensigtsmæssig belastning, der kan give fysiske og psykiske belastningssymptomer, og så kan stress føre sygdom med sig.

Stress er altså en belastningstilstand, der opstår når de krav du som menneske sættes overfor fra omgivelserne, de ydre krav – eller de krav du stiller til dig selv, de indre krav, overstiger dine ressourcer.

Stress opstår når der er ubalance mellem ydre/indre krav og ressourcer.

Stress har mange ansigter, viser sig på mange måder og vi reagerer og handler forskelligt i pressede situationer. Stress kan ramme både børn, unge og voksne, kan ramme dig der er i job, er jobsøgende, er studerende eller dig der er fratrådt arbejdsmarkedet og for mange er stress relateret til privatlivet.

Kortvarig og forbigående stress er ikke farligt, sætter sig ikke som en længerevarende tilstand i kroppen og kræver heller ikke akut handling/behandling.

Når vi bliver presset, iværksættes en autoreaktion i kroppen. Kroppens ”klar til kamp” hormoner. Stresshormonerne frigives og gør os klar til kamp eller flugt også betegnet som begrebet:

FIGHT – FLIGHT – RESPONSE

Det kan være rigtig godt at få et adrenalin kick, når vi skal præstere lidt ekstra for en ganske kort stund. Men det er på ingen måde sundt hvis du lever i en konstant tilstand af at skulle være ” kampklar”, eller i en evig oplevelse af lyst til at flygte fra hverdagen.

Er krop og psyke under konstant og længerevarende pres, vil der opstå fysisk og psykisk ubalance, som over tid, kan have alvorlige konsekvenser, og med risiko for sygdom til følge

Fysiske stress-signaler

  • Træthed
  • Lyd- og lysfølsomhed
  • Tinnitus
  • Svimmelhed
  • Muskelspændinger
  • Hovedpine
  • Smerter i brystet
  • Forhøjet blodtryk
  • Søvnbesvær
  • Hjertebanken
  • Åndedrætsbesvær
  • Opblusning/forværring af kronisk sygdom

Psykiske stress-signaler

  • Negative/depressive tanker
  • Lavt selvværd
  • Manglende selvtillid
  • Indre uro
  • Fortvivlelse
  • Grådlabil
  • Vrede
  • Nervøsitet
  • Irritabilitet
  • Humørsvingninger
  • Angst
  • Depressions-tendens

Adfærdsmæssige stress-signaler

  • Ubeslutsomhed
  • Indadvendthed
  • Social tilbagetrækning
  • Isolation
  • Rastløshed
  • Manglende motivation
  • Initiativløs vs. hektisk aktivitet
  • Opfarenhed
  • Vrede
  • Svækket/manglende empati
  • Øget forbrug af stimulanser; kaffe,  cigaretter, mad, slik, alkohol

Kognitive stress-signaler

  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Manglende overblik
  • Mentale blackouts
  • Svært ved at holde fokus
  • Svært ved at bevare overblikket
  • Planlægningsbesvær
  • Evnen til at “multitaske” er væk
  • Tendens til overtænkning
  • Overflod af bekymringstanker

Stress­årsager

Vi taler meget ofte om arbejds- og studierelateret stress, men årsager til stress, kan også findes i privatlivet.

Privatlivsrelateret stress kan f.eks. skyldes:

  • Skilsmisse
  • Økonomiske udfordringer
  • Livskrise
  • Alvorlig sygdom i familie og nærmeste netværk
  • Tab
  • Sorg
  • Livsændringer
  • Større livsbegivenheder
  • For mange opgaver i hjemmet/familien/fritid i forhold til den tid du har til rådighed og dine egne behov
  • Dine egne/familiens forventninger til det ”perfekte liv”

Arbejdsrelateret stress kan f.eks. skyldes:

  • Utydelig ledelse
  • Mobning
  • Tidspres
  • Krav og forventninger, der overgår dine personlige og faglige ressourcer
  • Tvivl og usikkerhed om ansvarsområde, arbejdsopgaver og forventninger til dig
  • Tidspres, for mange deadlines, for mange opgaver i forhold til den tid du har til rådighed
  • Samarbejdsproblemer mellem ledelse og kolleger eller teams
  • Dårligt psykisk arbejdsmiljø
  • Værdikonflikter
  • Visuel og auditiv støj og uro

Vi er alle forskellige, og vi oplever, tolker og reagerer og agerer også forskelligt i hverdagens situationer og de udfordringer vi møder. Det er derfor også individuelt hvad der belaster os, og hvordan vi håndterer belastninger.

Ressourcebalance

Der skal være balance mellem de krav der stilles os, vores personlige og faglige kompetencer og de handlemuligheder vi har til rådighed.

Ressourcer er bl.a.:

  • Tid
  • Energi/overskud
  • Kompetencer
  • Socialstøtte – familie, kolleger, netværk

Krav og udfordringer er bl.a.:

De krav vi møder fra arbejdet, studiet, privatlivet og de krav vi stiller til os selv.

  • Ydre krav relateret til arbejdet, studiet og privatlivet
  • Indre krav er de krav vi stiller til os selv og de forventninger vi har til os selv